To dage med åbent hus og indvielse af ny tradition
I sidste uge markerede vi indvielsen af vores nye lokation i Middelfart med to dages åbent hus, og samtidig indførte vi en helt ny forhandlertradition: kåringen af Dealer of the Year i Danmark, Norge og Sverige.
Indvielsen af vores nye lokation i Middelfart blev fejret med åbent hus over to dage. Omkring 700–800 gæster lagde vejen forbi for at se de nye faciliteter, møde vores team og opleve maskinerne – herunder den nye Deutz-Fahr 8-serie, som for første gang blev vist i Danmark og vakte stor opmærksomhed blandt de besøgende.
“Det var to virkelig gode dage med stor opbakning fra både forhandlere, kunder og samarbejdspartnere. Det bekræfter os i, at vi er kommet godt fra start, og at interessen for vores brands og løsninger er stor,” siger Henrik Hansen, CEO i Moni Worldwide.
Vi vil samtidig gerne rette en stor tak til alle, der kiggede forbi og var med til at gøre vores åbent hus-arrangement til en succes. Den store opbakning betyder meget for os og giver både energi og blod på tanden til at fortsætte vores indsats.
Første kåring af Dealer of the Year
I forbindelse med åbent hus-arrangementet kårede vi for første gang Dealer of the Year. Prisen gives som anerkendelse af stærkt samarbejde, engagement og evnen til at omsætte vores partnerskab til konkrete resultater på de enkelte markeder.
I Danmark gik hæderen til Brørup Traktor & Maskincenter, som gennem et tæt og tillidsfuldt samarbejde har været med til at styrke Moni Worldwides position på hjemmemarkedet.
I Sverige blev prisen tildelt Carl Nilsson AB, der med stor energi, synlighed og et konstant positivt engagement har markeret sig som en stærk og værdifuld samarbejdspartner.
I Norge, som var et nyt marked for os sidste år, gik prisen til Krokkasser. Her har det nye samarbejde omkring Grønn Traktor på kort tid vist sit potentiale og lagt et solidt fundament for den videre udvikling.
“Vores forhandlere er helt afgørende for vores succes. Det er dem, der møder kunderne hver dag og omsætter vores løsninger til værdi i praksis. Dealer of the Year er vores måde at sige tak for indsatsen og det fælles arbejde,” siger Henrik Hansen.
Et nordisk netværk i vækst
I dag har vi et stærkt og voksende forhandlernetværk i Danmark, Norge og Sverige, hvor salget er kommet godt fra start på tværs af landene. Samtidig er vi netop startet op i Finland.
“Vi er også i gang i Finland, men her skal forhandlerne naturligvis have tid og mulighed for at komme ordentligt i gang med salget, før de indgår i kåringen. For os handler det om at bygge relationer og forretning på et solidt fundament,” siger Henrik Hansen.
Med vores nye faciliteter, det store fremmøde til åbent hus og den første kåring af Dealer of the Year ser vi frem mod næste fase, hvor vi sætter fokus på vækst, samarbejde og gode, langsigtede partnerskaber.
Danmark Brørup Maskin & Traktorcenter – tillykke!
Sverige Carl Nilsson AB – gratis!
Norge Krokkasser og det nye samarbejde omkring Grønn Traktor – gratulerer!


